Er det blevet “in” at have angst?

At leve med ADHD og angst

Når jeg kigger i mit newsfeed, på diverse sociale medier, så er der lige nu en “trend” om at lukke op og fortælle om det tabu, det er at leve med angst. Det er så dejligt, at mange med de problematikker endelig er begyndt at lukke op og dele de udfordringer som de kæmper med! Shout out til jer, i er forbilleder for så mange andre med angst og kan inspirer så mange. Især elsker jeg at følge med på migogmintinderbaby og den kæmpe inspiration hun er for andre med angst. Jeg elsker hendes åben- og ærlighed, det at hun deler alle følelser både de gode og dårlige, gav mig inspiration til at skrive dette indlæg – Jeg har ADHD.

Om mig

Den som kender mig rigtig godt ved at jeg også kæmper med mit “handicap”. Det er ikke noget jeg deler med alle omkring mig, før nu selvfølgelig. Det er egentlig mest fordi jeg er bange for at blive sat i bås og bange for at skræmme andre mennesker væk, derfor er det meget grænseoverskridende for mig at skrive det her opslag og dele mit inderste med jer. Men here goes:

Jeg har ADHD og har faktisk lige så længe jeg kan huske følt mig forkert, at jeg ikke passede ind nogen steder. Derfor var det en befrielse at finde en psykiater som forstod mig og kunne give mig “årsagen” til mine mange udfordringer og ikke mindst metoder til at arbejde med det. Det er ikke noget jeg fortælle til andre end mine nærmeste, da der er mange fordomme omkring ADHD. Især er der mange der tror man er uintelligent, det er faktisk lige omvendt. Mange med ADHD er intelligente, kreative og dygtige til at tænke ud af boksen, problemet for os er at holde fokus længe nok til at udnytte vores potentiale til fulde. 

Hvordan er det at leve med ADHD?

Min psykiater forklarede mig forskellen på min hjerne og andres. Han forklarede mig at min hjerne fungerede lige som et IOS (mac) styresystem mens almindelige hjerner havde et windows styresystem. Altså helt basic kan de det samme, de fungere bare på helt forskellige måder og “genvejstasterne” er helt forskellige.

Det hjalp mig rigtig meget til ikke at føle mig forkert, for jeg opererede jo bare efter et andet styresystem. Præcis som mac og windows er forskellige, er jeg det os, i forhold til andre.

Sådan føles det for mig:

Jeg føler mere, både kærlighed, had, raseri og sorg
Jeg hader uretfærdighed og glemmer konsekvenser af mine handlinger hvis jeg oplever det
Jeg har ALDRIG ro i mit hoved, der er altid larm
Jeg glemmer hvor jeg lægger mine ting, der er så mange tanker at det er gået tabt i kaoset i mit hoved
Jeg har svært ved at sidde stille og koncentere i længere tid af gangen
Jeg tager alt personligt og føler mig ofte angrebet

Jeg mangler den ventil i hjernen som sortere indtryk, derfor føles oplevelser større end de måske er
Jeg spørger om det samme igen og igen fordi dit svar er gået tabt i alle tankerne
Jeg roder, jeg kender kaos derfor føles rod trygt
Jeg er støjende – selv når jeg prøver at være stille
Jeg er kreativ og kan tænke ud af boksen
Jeg høre ikke hvad du siger, men hvordan du siger det
Jeg har en meget stærk intuition
Jeg er utålmodig, som i virkelig MEGET​

Er der plads til at være anderledes?

Jeg passer ikke ind i de kasser som samfundet i dag vil have man skal passe i. Derfor har jeg i en alder af 32 år endnu ikke færdiggjort en vidergående uddannelse. Når jeg er stresset er det første man kan se det på, mit hjem. Det er de små daglig dags ting, som er aller mest uoverskuelige for mig., jeg ved ikke hvorfor det er sådan og tro mig, jeg ville ønske det anderledes. Jeg kan ikke have et “instavenligt hjem” i mere end en time max, så det som om en tornado pløjet gennem hele huset. Hurra for ADHD eller noget.

Jeg forsøger at fokusere på de gode ting, min ADHD giver mig for at lette min hverdag. Jeg er impulsiv, kreativ og elsker udfordringer. Jeg tænker ud af boksen og tænker hurtigt, men det har som I kan læse jo os sin pris. 
Ofte har ADHD’en en “følgesvend” som angst, depression, OCD, autisme mm. Min “følgesvend” er depression og er bagsiden af medaljen, for som ADHD’er brænder man stille og roligt sit lys i begge ender. Især jo ældre man bliver. Min depression følger mig i perioder med meget følelsemæssigt stress, eller svigt. Jeg fik en fødselsdepression med Melika som jeg nok skal fortælle mere om i et senere indlæg……….

Bryd tabuet

Det har været angstprovokerende, spændende og ikke mindst befriende at kunne sige til verden eller i hvertfald bare mine læsere: “Jeg har ADHD”. Det er okay at være anderledes, at skille sig ud. Vi skal være bedre til ikke at dømme andre udfra deres diagnoser – uanset om det fysiske eller psykiske. Vi skal holde op med at søge det perfekte – for det findes ikke
Faktisk er det her indlæg kommet med, som artikel i ADHD-magasinet og det gør uendeligt stolt, at andre har fået noget ud af det jeg deler.

Vil I vide mere eller har i nogle spørgsmål så skriv endelig en kommentar, så skal jeg svare så godt jeg kan❤ Hvis I vil vide hvordan det er, for mig at være mor – så lær mere her:https://morudenfilter.momster.dk/2019/05/12/mor-skabet-og-adhd/

Tak fordi i læste med så langt 🙏
/Louise

Skriv et svar