Mor-skabet og ADHD

Efter mit første indlæg omkring min hverdag med ADHD, som i kan læse her: http://morudenfilter.momster.dk/2019/05/08/adhd-mor/
Har jeg fået virkelig mange beskeder og spørgsmål, om hvordan det lige med mor-skabet og ADHD. Det vil jeg forsøge at svare på. Der er virkelig mange som har efterspurgt mere om hvordan min hverdag er. Så værsgo, den er helt uredigeret ærlig og faktisk aldrig noget jeg har delt med andre før. 

Det er svære end det lyder

Jeg har skrevet nedenstående med et glimt i øjet og en smule selvironi – at lave “sjov” med noget som er hårdt er min facade og min måde at “overleve” på (Dramaqueen I know, but you get the point ;))

Zombie-mor om morgenen

Kender i den type, der sætter 5 alarmer og alligevel kommer for sent op? Ja det er mig. Enten så slukker jeg dem i søvne eller også så høre jeg dem helt enkelt ikke. Men taber mit yngste yngel sutten, eller går den store i søvne, så er jeg vågen. Jeg er altid sent oppe. Jeg fungere simpelthen bedst i de sene aften/natte timer. Jeg synes faktisk at nu vi snakker så meget om ligestilling osv, at der burde laves senere mødetider for sådan nogen som mig 😉 Det ville i hvertfald gøre at Melika aldrig kom for sent i skole. Ja det sker, altså at hun kommer for sent – alt for ofte. Det er noget jeg er meget obs på, fordi hun jo skal passe sin skole, så jeg føler mig virkelig som en lorte mor, når jeg sover for længe.

Nogle dage kan det første time, efter jeg er stået op være et sandt helvede for mig, min hjerne er tydeligvis ikke færdig med at sove, og tålmodigt må jeg vente på den kickstarter, så jeg ikke render rundt som en levende zombie. 

Hvor lagde jeg babyen?

Jeg er glemsom, som i virkelig glemsom, især mine nøgler bliver væk. (jeg for øvrigt har præsteret at lede efter dem i flere timer, nogen gange dage) Flere gange end du drømmer om. Det er mindst lige så frusterende for mig, som er det for min omverden. Jeg har glemt Melika skulle på tur så mange gange, at hun skulle have dimser med i skole osv. Halleluja for en hjerne, som kan tænke kreativt og ud af boksen, så hun ikke har skulle stå som den enste uden at have noget med.

Men helt ærligt, så går det mig virkelig på og jeg har flere gange brudt grædende sammen på vej i bilen. Fordi jeg vitterlig ville ønske at jeg, havde en normal hjerne som huskede alle de her ting. Man føler sig bare som den dårligste mor i verden. Håber for alt i verden at ens guld ikke bebrejder en når de en dag bliver voksne. Heldigvis griner vi begge sammen af det nu, men jeg kan da godt mærke at Melika nogen gange er ret træt af det – hvilket jeg forstår og acceptere fuldt ud. Jeg har sjovt nok aldrig glemt at hente hende – ikke endnu i hvertflad. 

Misunder “overskudsmødre”

Især et punkt bliver jeg virkelig udfordret og føler mig som en lorte mor, det er ved fællespisninger / komsammen. Jeg beundre virkelig de mødre som finder overskuddet til at komme med de lækreste gourmetretter, frugtfade skåret ud i figurere og kager som kunne få en hver bagedyst vinder til at bøje sig i støvet. Jeg misunder deres overskud, helt sindssygt. Jeg er heldig hvis jeg kommer ud af døren til tiden, men kolde pizzaer fra det lokale pizzaria og har jeg husket at skifte mine slidte H2O klipklappere (som jeg for øvrigt har “lånt” af min mor – sorry mor) ud med rigtige sko, så har jeg virkelig flottet mig. You get the Picture 😉

Jeg er ikke god nok som mor

I straten var jeg rigtig god til blame mig selv, slå mig selv oven i hovedet for alle mine mangler og alle de fejl jeg lavede. Det gjorde virkelig ikke tingene bedre. Så besluttede jeg at omfavne den jeg var, at acceptere min ADHD på godt og ondt. Hvis jeg har en dårlig dag hvor alt er gået skævt, har jeg lært mig selv at tænke på dagen imorgen som en ren tavle, som venter på at blive skrevet. Det har hjulpet mig enormt meget. De dårlige dage kæmper jeg mig gennem og de gode dage nyder jeg ekstra meget og bruger min energi på noget af det jeg elsker. 

Rutiner kedeligt men praktisk

Jeg har det sidste år forsøgt mig med bulletjorunal som faktisk har hjulpet mig helt ekstremt meget til at få nogle gode rutiner og mere orden i mit liv. Det vælter stadig ind i mellem, men jeg ved det virker også er det lettere at finde tilbage til rutinerne igen. Det er blevet min bibel, mit aller helligste som husker alt lige fra aftaler til hvornår jeg sidst har skiftet sengetøj.

Jeg har kun det her liv, så jeg prøver på trods af alt at få det bedste ud af det. 

Husk at klappe af dig selv

Husk at klappe jer selv på skulderen, anerkend at I faktisk er pisse seje. Vi har en tildens til at tale dårligt om os selv (jeg har i hvertfald) og det er så forstærkende. Brug jeres energi på at elske jer selv, fremhæv jeres gode sider, gør noget godt for jer selv. Husk at nyde jeres liv på trods af de udfordringer og forhindringer som i hver især kæmper med. ELSK JER SELV FOR DEN I ER!

Et lille glimt ind i min virklighed – mit koas /Louise

Er det blevet “in” at have angst?

At leve med ADHD og angst

Når jeg kigger i mit newsfeed, på diverse sociale medier, så er der lige nu en “trend” om at lukke op og fortælle om det tabu, det er at leve med angst. Det er så dejligt, at mange med de problematikker endelig er begyndt at lukke op og dele de udfordringer som de kæmper med! Shout out til jer, i er forbilleder for så mange andre med angst og kan inspirer så mange. Især elsker jeg at følge med på migogmintinderbaby og den kæmpe inspiration hun er for andre med angst. Jeg elsker hendes åben- og ærlighed, det at hun deler alle følelser både de gode og dårlige, gav mig inspiration til at skrive dette indlæg – Jeg har ADHD.

Om mig

Den som kender mig rigtig godt ved at jeg også kæmper med mit “handicap”. Det er ikke noget jeg deler med alle omkring mig, før nu selvfølgelig. Det er egentlig mest fordi jeg er bange for at blive sat i bås og bange for at skræmme andre mennesker væk, derfor er det meget grænseoverskridende for mig at skrive det her opslag og dele mit inderste med jer. Men here goes:

Jeg har ADHD og har faktisk lige så længe jeg kan huske følt mig forkert, at jeg ikke passede ind nogen steder. Derfor var det en befrielse at finde en psykiater som forstod mig og kunne give mig “årsagen” til mine mange udfordringer og ikke mindst metoder til at arbejde med det. Det er ikke noget jeg fortælle til andre end mine nærmeste, da der er mange fordomme omkring ADHD. Især er der mange der tror man er uintelligent, det er faktisk lige omvendt. Mange med ADHD er intelligente, kreative og dygtige til at tænke ud af boksen, problemet for os er at holde fokus længe nok til at udnytte vores potentiale til fulde. 

Hvordan er det at leve med ADHD?

Min psykiater forklarede mig forskellen på min hjerne og andres. Han forklarede mig at min hjerne fungerede lige som et IOS (mac) styresystem mens almindelige hjerner havde et windows styresystem. Altså helt basic kan de det samme, de fungere bare på helt forskellige måder og “genvejstasterne” er helt forskellige.

Det hjalp mig rigtig meget til ikke at føle mig forkert, for jeg opererede jo bare efter et andet styresystem. Præcis som mac og windows er forskellige, er jeg det os, i forhold til andre.

Sådan føles det for mig:

Jeg føler mere, både kærlighed, had, raseri og sorg
Jeg hader uretfærdighed og glemmer konsekvenser af mine handlinger hvis jeg oplever det
Jeg har ALDRIG ro i mit hoved, der er altid larm
Jeg glemmer hvor jeg lægger mine ting, der er så mange tanker at det er gået tabt i kaoset i mit hoved
Jeg har svært ved at sidde stille og koncentere i længere tid af gangen
Jeg tager alt personligt og føler mig ofte angrebet

Jeg mangler den ventil i hjernen som sortere indtryk, derfor føles oplevelser større end de måske er
Jeg spørger om det samme igen og igen fordi dit svar er gået tabt i alle tankerne
Jeg roder, jeg kender kaos derfor føles rod trygt
Jeg er støjende – selv når jeg prøver at være stille
Jeg er kreativ og kan tænke ud af boksen
Jeg høre ikke hvad du siger, men hvordan du siger det
Jeg har en meget stærk intuition
Jeg er utålmodig, som i virkelig MEGET​

Er der plads til at være anderledes?

Jeg passer ikke ind i de kasser som samfundet i dag vil have man skal passe i. Derfor har jeg i en alder af 32 år endnu ikke færdiggjort en vidergående uddannelse. Når jeg er stresset er det første man kan se det på, mit hjem. Det er de små daglig dags ting, som er aller mest uoverskuelige for mig., jeg ved ikke hvorfor det er sådan og tro mig, jeg ville ønske det anderledes. Jeg kan ikke have et “instavenligt hjem” i mere end en time max, så det som om en tornado pløjet gennem hele huset. Hurra for ADHD eller noget.

Jeg forsøger at fokusere på de gode ting, min ADHD giver mig for at lette min hverdag. Jeg er impulsiv, kreativ og elsker udfordringer. Jeg tænker ud af boksen og tænker hurtigt, men det har som I kan læse jo os sin pris. 
Ofte har ADHD’en en “følgesvend” som angst, depression, OCD, autisme mm. Min “følgesvend” er depression og er bagsiden af medaljen, for som ADHD’er brænder man stille og roligt sit lys i begge ender. Især jo ældre man bliver. Min depression følger mig i perioder med meget følelsemæssigt stress, eller svigt. Jeg fik en fødselsdepression med Melika som jeg nok skal fortælle mere om i et senere indlæg……….

Bryd tabuet

Det har været angstprovokerende, spændende og ikke mindst befriende at kunne sige til verden eller i hvertfald bare mine læsere: “Jeg har ADHD”. Det er okay at være anderledes, at skille sig ud. Vi skal være bedre til ikke at dømme andre udfra deres diagnoser – uanset om det fysiske eller psykiske. Vi skal holde op med at søge det perfekte – for det findes ikke
Faktisk er det her indlæg kommet med, som artikel i ADHD-magasinet og det gør uendeligt stolt, at andre har fået noget ud af det jeg deler.

Vil I vide mere eller har i nogle spørgsmål så skriv endelig en kommentar, så skal jeg svare så godt jeg kan❤ Hvis I vil vide hvordan det er, for mig at være mor – så lær mere her:https://morudenfilter.momster.dk/2019/05/12/mor-skabet-og-adhd/

Tak fordi i læste med så langt 🙏
/Louise